Louise Strue
Hej!
Mit navn er Louise Strue og jeg er årgang 1980. Jeg er uddannet pædagog i 2005 og har 6 års erfaring i kommunal børnehave. I 2011 blev jeg godkendt som privat børnepasser og har har først haft en storordning med en kollega i 7 år, inden jeg startede op hjemme på egen adresse med fem børn.
Jeg bor sammen med Kent og vores to piger Julie årgang 2008 og Ida årgang 2010.
Jeg vil skabe en hverdag med nærvær, omsorg, humor og tryghed. Der vil være fokus på trivsel, læring og udvikling.
Pædagogiske overvejelser:
Jeg arbejder ud fra marte meo principperne anerkendelse, positiv ledelse og turtagning. Jeg mener, at det er vigtigt, at barnet føler sig forstået, men samtidig har brug for at blive guidet. Samtidig er jeg af den opfattelse, at det er til barnets fordel, at den voksne tager ansvar og styring, da det giver tryghed for barnet. Desuden har fællesskabet stor betydning for barnets sociale udvikling og børn skal lære at indgå i relationer og udvise solidaritet.
Jeg vil udvikle børnene til at ”Meste verden” – blive selvhjulpen og udvikle selvværd. Jeg vil arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone og med tålmodighed og ro guide børnene, således de opnår succesoplevelser. Det er vigtigt for mig at skabe robuste børn, som er klar til det videre liv i børnehave.
Åbningstider: Mandag – torsdag: 7.30 – 16.00 og fredag: 7.30 – 15.00
Hos mig ser dagen således ud:
Kl. 7.30 åbner Fra kl. ca. 8.00 til kl. 9.00 sover de yngste børn en lille formiddags lur, mens de øvrige børn leger eller er med til aktiviteter
Ved 8.30-9.00 tiden serveres der et formiddags-mellemmåltid (nogle dage tager vi af sted på tur, før vi spiser formiddagsmaden og medbringer vores mad)
Pædagogisk aktiviteter sættes i gang ude eller inde. Dagens aktivitet kan være tilrettelagt på forhånd eller blive tilrettelagt ud fra hvilke input morgen og formiddag har givet, eller hvad der har optaget børnene.
Ved 11-tiden bliver der serveret frokost, som kan indtages mange steder, såvel inde som ude i haven eller på tur.
Omkring kl. 12.00 er det tid til en skøn middagslur.
Når børnene vågner, serveres der eftermiddags-mellemmåltid (dog ikke fredag, da jeg lukker kl.15.00) og dagen rundes af med leg inde eller ude i haven.
Kl. 15.50 (fredag kl.14.50) gør vi klar til at sige farvel.
Kl. 16.00 (fredag kl.15) lukker jeg -Tak for en dejlig dag.
Vi er dagligt ude og ofte sammen med andre private børnepasere og deres børn. Vi går måske på legeplads sammen, på biblioteket, i zoo, på tur rundt i Kærby, andre spændende steder eller leger sammen i én af haverne.
Torsdag er vores naturdag i Østerådalen, so er en dag fyldt med naturoplevelser uden legetøj – her er det naturen og dennes muligheder vi udforsker.
1-2 gange om året hyrer jeg musikpædagog til ti dage med musik, sang og leg.
I prisen er inkluderet:
- Mulighed for pasning 41,5 timer om ugen
- Sparring med uddannet pædagog
Samtale med fokus på opstarten og trivsel efter 3 måneder i dagplejen, og samtale når barnet er ca,2,5 år med fokus på trivsel, udvikling og børnehavestart
- Sund, varieret og overvejende økologisk kost: formiddag, frokost og eftermiddag
Såfremt jeres barn skal have specialkost, medbringes dette
- Stofbleer, skumklude, affaldsposer, salve til numsen og lommeletter,
- Barnevognsopbevaring (på eget ansvar – det er jer forældre der løbende skal tjekke barnevognen sundhedstilstand og kontrollerer vognens sikkerhed løbende). Afhentning af barnevogn og andet, skal alle ugens dage ske indenfor åbningstiden. I ferier skal barnevognen med hjem
Musiske formiddage med uddannet musikpædagog Anna Vestergaard
- - Legetøj både ude og inde
Fødselsdagsgave, julegave og afskedsgave
- Nyhedsbreve med informationer om aktiviteter, pædagogiske overvejelser og faglig vide
- Tilsyn. Aalborg Kommune har godkendt dagplejen og fører anmeldt / uanmeldt tilsyn med min dagpleje
- Jeg anvender vikarer, der har ren straffe- og børneattest, ved planlagt fravær, når der er en vikar, som kan træde til
I skal medbringe:
- Godkendt barnevogn og sele, regnslag m. myggenet, der er godkendt til netop jeres barnevogn (Barnevogne med blød kaleche må ikke anvendes af sikkerhedshensyn) Husk at skrive navn på alle dele
- Juniordyne (om vinteren og til de børn, der sover inde) babydyne (om sommeren) og evt. pude. Husk at skrive navn på.
- Bleer, sut og evt. sovedyr med navn på.
Evt. særlige cremer
Skiftetøj (gerne to sæt) og hjemmesko. Husk at skrive barnets navn i alt tøj
Flyverdragt, regnsæt, termotøj, jakke, huer, luffer, vinterstøvler, gummistøvler,sko, sandaler, solhat alt efter årstid . Husk at skrive barnets navn i
- Sovetøj om vinteren (trøje, hue, vanter og evt. sokker) Det er vigtigt at børnene har separat sovetøj, da der er sandsynlighed for at børnenes udetøj er vådt efter udeliv
Hvis I finder min dagpleje interessant eller gerne vil vide mere, er I meget velkommen til at kontakte mig på mail: louisesnaturdagpleje@gmail.com eller ringe på 26706642 (på hverdage mellem kl.13.00 14.30, hvor børnene er sover og der er tid til samtale)
Kærlig hilsen Louise
Ledige pladser
11. Md. november 2024
09. Md. september 2026