Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Vandpytten på Hellevej

VELKOMMEN TIL VANDPYTTEN PÅ HELLEVEJ! Har i brug for en tryg, kærlig og omsorgsfuld dagpleje, hvor jeres guldklump kan lære og udvikle sig mens vi leger og har det sjovt? Så er min lille hyggelige private pasningsordning lige noget for jer. Jeg hedder Carina. Jeg bor sammen med Martin og vores børn og 2 indekatte. Vi bor i et hus med den bedste placering for enden af vejen med minimal trafik. Jeg er uddannet biolog med interesse i naturen og dyreliv. Tilbage i 2020 åbnede jeg min private pasningsordning hvor børnene og de trygge relationer har været i højsæde fra start. Du finder os oftest udenfor, da frisk luft, dyreliv og natur er det bedste vi ved. Hos mig får dit barn en hverdag fyldt med kram, anderkendelse og nærvær fra en omsorgsfuld voksen. En fast voksen som er der når barnet møder ind og igen når barnet bliver hentet og som kan hjælpe med at fortælle om dagens højdepunkter. Jeg hjælper dit barn i overgangen fra at være hjemme på barsel til et rigt dagplejeliv, som igen hjælper til at skabe en god overgang til børnehaven når den tid kommer. Men indtil da får barnet en hverdag med sang, kreative projekter, natur og udeliv samt sociale samkomster med vores gode venner i byen. Der er god plads til at bevæge sig udenfor i haven hvor fx fliserne bruges til alle de forskellige køretøjer, tegne med kridt eller løbe kapløb. Der er også græsplæne hvor vi gerne rutjser, gynger, vipper, holder skovtur, leger med nedfaldne blade eller plukker blomster. I de kolde måneder kan vi lege i læ i drivhuset, som vi henover foråret går klar til at få plantet agurker og tomater. Disse høster vi så til vores frokost henover sommeren og når tiden er til det gør vi drivhuset klar til udeleg i læ for regn og vind igen. Dette er et godt billede på hvor forskellige aktiviteter og brug af haven og udeliv vi gør os i løbet af året. Men det hele i børnehøjde og med deres interesse og motivation for at være med. Men vi er også rigtig gerne indenfor i de børnevenlige omgivelser med masser af plads til at udfolde sig med forskelligt legetøj, puslespil, bobles, bøger, dukker m.m. Hos mig er vi i hjertet af hjemmet som er charmen ved et dagplejeliv hos mig. Hverdagen kommer til at foregå helt i børnenes tempo og der vil blive taget hensyn til hvert enkelte barns behov. En typisk hverdag kan godt variere fra tid til anden og bliver påvirket af børnegruppen og alderen på børnene. Et eksempel på en hverdag i dagplejen Kl.7 åbner jeg og børnene møder løbende ind. Kl.8-9 soves formiddagslur for dem med behov. Resten laver aktiviteter der er alderssvarende fx perler og spille spil. 8.45 bleskift og klargøre formiddagsmad Kl.9 spiser vi formiddagsmad Børn der sov formiddagslur skiftes efter mad Kl.9.30 starter dagens aktivitet - en gåtur, kreativ hygge, sprog og sanglege, hulebyggeri, gymnastik, leg i haven. Kl.11 spiser vi frokost Kl.11.30 bleskift og klargøre til lur Kl.12 puttes børnene Børnene vågner løbende hen på eftermiddagen Eftermiddagsmad serveres lidt forskelligt afhængig af vågnetidspunkter, men er man vågnet tidligt kan man altid få en kiks eller anden hapser at holde sulten væk med. Inden kl.16 er alle børnene hentet.   Har du lyst til at høre eller se mere om min private pasningsordning, er du velkommen til at kontakte mig på 28781610 til en snak, og evt et besøg
Vandpytten på Hellevej
  • Kontaktperson: Carina Runekær
  • Adresse: Hellevej 6
  • Postnummer: 9230
  • By: Svenstrup J
  • Ledige pladser
    02. Md. februar 2025

    Naturdagplejer

    Førstehjælp

    Legestue

    tilknyttetvikar

    Motrik og sanser