Annette Havkrog
Hej forældre,
Jeg hedder Annette (født i 66) og jeg er gift med Rene, som jeg har 2 voksne døtre med.
Jeg har været privat børnepasser siden 2000 og jeg elsker mit arbejde og de små succes-oplevelser det giver i hverdagen.
Jeg er godkendt af Aalborg kommune til at passe 5 børn. Min baggrund for at arbejde som dagplejer er, at jeg er glad for børn og trives med at arbejde hjemme. Jeg håber, jeg kan medvirke til, at jeres barn får en god og tryg start på livet.
Min lille hyggelige dagpleje ligger i et dejligt børnevenligt kvarter, med stor lukket have. Mit hjem er 100% røgfrit - også efter lukketid.I nærmiljøet har vi en stor legeplads som ligger tæt på samt vores sportsklub som benyttes til legestue.
Jeg kan tilbyde en dagpleje, hvor børnene får nogle gode oplevelser i trygge rammer. Hver torsdag tager vi i legestue, hvor børnene kan boltre sig i den store sal i Gandrup Sportsklub. Her kan de opleve et større socialt samvær med jævnaldrende børn.
Vi har også små traditioner, som vi fejrer bl.a. fastelavnsfest, sommerfest, julehygge med forældre og søskende og meget mere. I legestuen og til motorik serveres der altid varmt mad.Jeg vil gennem leg og sprog, medvirke til at børnene udvikler sig alderssvarende, så de i løbet af tiden her hos mig, bliver klar til børnehave. Desuden har jeg i hverdagen fokus på børnenes motoriske, sproglige og sociale udvikling.
Jeg er med i en gæsteordning mht. ferie eller sygdom; men der er dog ingen garanti for pasning.
Åbningstider 6.15-16.00 fredage 6.15-15.00
Håber på at høre fra jer
Venlig hilsen
Annette Havkrog
Ledige pladser
01. Md. januar 2025
02. Md. februar 2025